Fakta: Vi har i vores miljøgodkendelse fra Næstved Kommune fået tilladelse til at modtage 9 forskellige fraktioner – beton, sanitet, beton/tegl, gipsrester, vindmøllevinger, glas, grus/sand, eternit og isolering.
Alle 9 fraktioner er underlagt krav til tørstofanalyser, hvad vi fuldt og helt lever op til. Ikke blot når vi modtager fraktioner, der er sorteret og knust hos leverandøren. Men også når vi selv knuser og sorterer fraktionerne. I den forbindelse tager vi prøver, der analyseres hos Eurofins Danmark Laboratorier. Analyseresultaterne gås grundigt igennem af både os og Næstved Kommune, som er vores tilsynsmyndighed. Alt sammen for at sikre, at vi overholder vores miljøgodkendelse.
Da vi har eget udviklingslaboratorium, udfører vi også forsøg. I den forbindelse modtager vi mindre mængder (10-100 kg) af andre fraktioner. Vi knuser dem og udtager prøver til tørstofanalyse hos Eurofins. Samtidig tester vi fraktionerne i en ny betonsammensætning. Efter endt hærdetid gennemfører vi en styrketest og en udvaskningsanalyse (om der vaskes noget ud af betonen, når elementet står uden for). Alt dette samles i en rapport til den kunde, vi samarbejder med om udviklingsforsøget. På dette oplyste grundlag tages der stilling til, om det er noget, både kunden og vi er interesseret i at arbejde videre med. I så fald ansøger vi Næstved Kommune om et tillæg til vores miljøgodkendelse og dermed for at opnå tilladelse til at modtage fraktionen til tilslag (materialerne der udgør eller erstatter fx sten og grus i betonen) i vores produktion.
Eksempelvis har Forsvarets Materieltjeneste bedt os om at udføre forsøg med udtjente kevlarhjelme med henblik på at vurdere, om de kan erstatte fibre i betonen. Det forsøg er vi i gang med.
Er der nogen fraktioner, vi ikke længere vil tage imod, selvom vi har myndigheds-tilladelsen? Ja, det er der. Vi er en innovativ virksomhed, der brænder for at udvikle beton, hvor vi både mindsker forbruget af råstoffer og CO2-udledningen. I den innovationsproces vil der være fraktioner, vi oprindeligt har ment havde potentiale, men som siden – af den ene eller anden årsag – viser sig ikke at være anvendelige. Med andre ord er der produkter, vi har haft til test og analyse, men hvor vi er endt med at sige nej tak, da vi ikke mener, at det bidrager til noget positivt i udviklingen af genbrugsbeton.
På samme måde forventer vi, at der i fremtiden vil komme nye fraktioner til, når vi har testet disse igennem og fået tilladelse til at modtage og anvende dem i vores produktion. Alt sammen foregår således på et oplyst grundlag, både når vi siger ja og nej tak.
Fakta: Vores miljøgodkendelse tillader os at modtage 9 forskellige fraktioner – beton, sanitet, beton/tegl, gipsrester, vindmøllevinger, glas, grus/sand, eternit og isolering. Men det betyder ikke, at fraktionerne bliver blandet sammen i vores produktion – selvom det måske umiddelbart kunne lyde sådan.
Ingen regel helt uden undtagelser, for vi arbejder med forsøg, hvor vi tilsætter restgipspulver fra gipsplader, som ikke kan bruges til at producere nye. Gipspulveret har den egenskab, at betonen bliver selvreparerende, hvis pulveret tilsættes i en mindre mængde. Altså slår betonen en revne, vil gipsen, når den får fugt, lukke revnen igen. Den teknik vil, hvis den en dag sættes i produktion, kun blive anvendt i det, vi kalder beton-til-beton, hvor elementerne er støbt af betonsten og betongrus. Som alt andet, vi arbejder med, tester og analyserer vi først grundigt.
Vi har også i testforsøg arbejdet med at skabe en håndtérbar betonrecept til at genopbygge Ukraine efter krigen og har – undtagelsesvis – gjort det ved at bruge i forvejen sammenblandet fraktioner. Blandingen er testet og udviklet til et ganske specifikt formål – i det her tilfælde et krigsødelagt land. I forbindelse med forsøgene har vi taget restfraktionen fra nedbrydningen af et hus, som både indeholdt tagplader (eternit), gips, tegl, beton og sanitet. Det er knust og sorteret i en sandfraktion (0-4 mm) og en stenfraktion (4-22 mm). Det er blandet med cement, vand og vores special-sammensatte additiver, så vi har kunnet støbe et betonelement. Og det virker!
Men den slags er ikke noget, vi gør til hverdag, når vi støber klodser og elementer. Den normale procedure er, at vi producerer klodser og elementer på hver af fraktionerne. Det vil eksempelvis sige, at vi knuser beton og sorterer det ud i betonsten (4-22 mm) og betongrus (0-4 mm). Herefter blander vi det med cement, vand og vores special-sammensatte additiver, hvilket er med til at gøre vores betonelementer helt unikke, og at alle tilslag er af 100 procent genanvendte materialer.
Det samme gælder materialer som tegl/beton og sanitet. Det knuses i hver sin fraktion og sorteres ud i sten og grus, hvorefter det sættes sammen igen. Med andre ord: ingen sammenblandinger fraktionerne imellem, blot en bearbejdning og sammensætning på ny.
Fakta: Der er ingen potentiel oprydningsregning, hverken for Næstved Kommune, kunderne eller entreprenører, som anvender vores beton. Alle fraktioner, som RECYCON Element modtager til produktion, anvendes – og da vi har begrænset med gulvareal, har vi et forholdsvist lille lager og anvender derved mængderne løbende.
Når fraktionerne er blevet til elementer eller klodser, sælges disse til vores kunder, som eksempelvis anvender disse til at bygge siloinddelinger, afskærmninger i mellem materialer o.lign.. Klodser og elementer kan være støbt på sanitet eller tegl/beton eller ren beton. Hvis de er støbt på sanitet, ligesom andre i Danmark gør, så oplyses den enkelte kunde herom. Kunden informeres både mundtligt og skriftligt om, at disse klodser skal håndteres som beton indeholdende affald, når kunden ikke længere anvender dem. Alternativet kan kunden levere dem retur til os. Vi kan nemlig knuse dem igen og producere nye klodser af dem. Det kan vi faktisk gøre hele fire gange.
Alle flydebetoner, gulvbetoner og special elementer bliver produceret på ren beton – altså betonsten (4-22 mm) og betongrus (0-4 mm) – og kan ligesom almindeligt beton være med eller uden armering. Forskellen er alene, at vi ikke lægger beslag på nye råstoffer.
Vi er beliggende i Næstved Kommunes, og denne har mulighed for at levere sin udtjente beton til os. Vi knuser og sorterer den i sten og grus og sammensætter det til ny beton, som eksempelvis anvendes til at etablere betonarealer eller afskærmningselementer i kommunen. Altså cirkulær håndtering inden for egen kommune.
Fakta: Ud fra en produktionslog ved vi præcist, hvilke mængder sanitet vi har i vores betonklodser – – for blot at nævne et enkelt eksempel. Inden vores kunder køber sådanne klodser, informerer vi dem om, hvordan disse skal håndteres efter endt anvendelse. Allerhelst vil vi have dem retur, så vi igen kan knuse og sortere disse – og støbe nye klodser af materialerne.
Hvis vi ikke får klodserne retur, ved vores kunder, at de skal håndteres som beton med indhold af affald og altså ikke som ren beton.
Derudover er alle vores fraktioner analyseret inden de anvendes i vores produktion af betonen – derfor ved vi, at der ingen forurening er fra vores betonklodser.
Vi er i gang med at indsætte NFC-chips i alle vores klodser med eksempelvis sanitet i. Derved kan man i toppen af betonklodsen scanne med en mobiltelefon og få at vide, at det er en betonklods produceret hos RECYCON Element, og hvis man klikker videre på linket, vil man komme ind på vores datablad på vores hjemmeside, hvor det beskrives, hvordan denne betonklods skal affaldshåndteres efter endt anvendelse.
Netop NFC-løsningen har vi valgt, fordi det giver alle mulighed for at indhente viden om indholdet og dermed også få information om, hvordan betonklodsen skal affaldshåndteres efter endt anvendelse.
Da RECYCON Element er en betonproduktionsvirksomhed med fokus på den grønne omstilling og dokumentation af netop dette, har vi et beskrevet ISO 14001 miljø-ledelsessystem, som forventes at blive 3. parts certificeret i slutningen af august 2023. Med andre ord, vil et eksternt certificeringsbureau sikre, at vi gør, hvad vi lover – og at vi kan dokumentere det.
Fakta: Vi gør alt, hvad der står i vores magt, for at øge tilliden til genanvendt beton. Vores beton-til-beton indeholder udelukkende genanvendte betonsten og betongrus, og det er den beton, som anvendes til elementer og gulve m.v.
Dermed demonstrerer vi, at der netop er mulighed for at genanvende beton som 100 procent tilslag i ny beton, jf. mulighederne EN/DS 206. Lige netop den betonrecept er vi ved at få udarbejdet 3. parts godkendt EPD (byggevaredeklaration) på. Det indebærer, at klodser og elementer støbt med den recept er en byggevare, som kan anvendes i byggerier.
Det har stor interesse i byggebranchen, da netop beton har det højeste CO2 aftryk. Hvis man bryder en bygning ned og sorterer materialerne ud i rene fraktioner, så kan betonen igen indgå i ny beton på det nye byggeri, som opføres samme sted. Det giver også bygherren mulighed for at højne sine point i fx DBNG-certificeringer. Det tæller således, at man leverer den nedbrudte beton til direkte genanvendelse hos os, og at man bruger betonen igen i opførelsen af det nye byggeri.
Da beton-til-beton-recepterne er et efterspurgt byggevareprodukt, har støbninger af disse også været til styrketest på Teknologisk Instituts betonlaboratorium, der har kunnet dokumentere, at den beton bliver lige så stærk som en ordinær beton. Også på trods af, at vi udover at mindske CO2 aftrykket ved udelukkende at anvende genanvendte tilslag bruger mindre cement i vores recepter end i ordinær beton.
Fakta: Vores miljøgodkendelse giver os lov til at modtage og genanvende isolering og eternit, men kun hvis der er tale om ikke-farligt affald. Eksempelvis skal isoleringen være produceret efter 1997 for at være ikke-farligt affald. Vi har i en forsøgsperiode modtaget ikke-farlig isolering, som var knust ned, så det lignede sand/grus. Vores forsøg gik ud på at se, om vi kunne støbe i storskala med betonsten og ”isoleringssand” – og det kan vi!
Isolering:
Men da Isolering indeholder fibre, som kan være usunde for vores medarbejdere, kræver det, at det kan blæses direkte ind i betonblanderen, hvilket er en større investering. Derudover er der en række analysekrav, som skal være opfyldt for, at vi må anvende det i betonen, og én af dem er at bestemme fiber-længder, hvilket der i øjeblikket er udfordringer med. Vi kan således ikke opfylde kravene i vores miljøgodkendelse. Derfor har vi sat det projekt på hold.
Alle betonklodserne, som er støbt i testperioden med indhold af ”isoleringssand” anvender vi på vores egen fabrik, da vi også anvender vores egne produkter, eksempelvis til siloinddelinger.
Eternit:
Eternit er produceret med og uden asbest, men som affald håndteres det i dag på samme måde, da det kan være svært at skelne, om tagpladen er med eller uden asbest, medmindre man kan se det unikke produktionsnummer, som viser, om den indeholder asbest.
Flere virksomheder har gennem årene modtaget tilskuds- og udviklingsmidler til netop at forske i mulighederne for korrekt sortering og herefter genanvende den del, der er uden asbest. Men der er endnu ikke fundet en optimal sorteringsløsning. Der er aktører i affaldsbranchen, som fortsat er meget interesseret i at finde en brugbar løsning, og når den er klar, så er vi også klar til at kunne genanvende den asbestfrie eternit i betonen. Men for at nå dertil skal der først udføres en lang række forsøg, analyser og test af materialerne.
Derfor anvender vi i dag ikke asbestfri eternit i vores beton – men kun i vores forsøgslaboratorie, hvor vi udvikler videre på vores betonrecepter. Vi glæder os helt enormt til at komme videre med udviklingen af denne genanvendelsesmåde for asbestfrie (og dermed ikke-farlige) plader, når vi med 100% sikkerhed ved at den eternit der anvendes er fuldstændig asbestfri.