Genanvendte betonklodser, lavet af genanvendte tilslag, anvendes til mange forskellige formål. Betonklodser er kendte for deres styrke, stabilitet og holdbarhed. Derfor er de velegnede til brug ved eksempelvis siloopbygning, skillevægge og støttevægge ved jordvolde.

 
Hvad laver vi?

RECYCONTM Element støber betonklodser og -elementer med tilslag af 100% genanvendt byggeaffald og andre affaldsmaterialer, såsom:

  • Knust beton
  • Sanitet
  • Mursten, tegl og teglsten
  • Ballast (blandet bygge- og anlægsaffald)
  • Gasbeton
  • Genbrugt/oprenset sand og grus
  • Eternit (asbestfrit, efter år 1988)
  • Vindmøllevinger og glasrester (under testforsøg)
 
De genanvendte tilslag, erstatter herved de jomfruelige materialer.
Afhængig af den enkelte kundes ønsker, støber vi betonelementer med forskellige sammensætninger af genanvendte tilslag. Vi støber ligeledes elementer med tilslag af 100 % knuste betonfraktioner. Dette er især relevant, når der er uvished om den endelige affaldshåndtering. 
Vi støber forskellige typer betonelementer til afspærring i trafik og ved byggeri, i flere størrelser, samt specialelementer efter aftale.
Vi er altid åbne for nye projekter, så har I specielle behov til et betonelement, vil vi meget gerne samarbejde med jer.

5 fordele ved vores genbrugsbeton:

Vores betonklodser fremstilles ved, at integrere 100% genindvundne materialer fra urban mining-processer, inkluderet men ikke begrænset til, knust betonsten, betongrus, sanitet, gasbeton, ballast, glas samt renset sand og grus.

Vores betonklodser er særdeles stærke og holdbare – dette kan vi stå inden for, da vi jævnligt tager styrketests. Bl.a. opnår vores systemklodser, en styrke på 30 MPa.

Vores siloklodser fås i flere mål og former, og så er de stabile at bygge med. Derudover fås de med løfteøjer eller løftelommer.

Betonklodser er tåler alt hvad den danske natur har at byde på – regn, vind, sol og sne.

6. Trash recycle

Når en betonklods har endt levetid, tager vi den tilbage, knuser den på ny, og laver nye klodser af denne.

Affaldshåndtering og sporbarhed

RECYCONTM Elements vision, er at være medvirkende til et byggeri uden affald. Vi modtager og genanvender forskellige typer af byggeaffald og andre affaldsmaterialer i vores elementproduktion. Flere af disse affaldsfraktioner ville ellers være endt på deponi.

Derfor er det også vigtigt, at affaldshåndtering af vores elementer foregår korrekt efter endt levetid. Elementer indeholdende affaldsfraktioner som f.eks. sanitet skal henvises til deponi.

Men i RECYCONTM Element vil vi gøre det endnu bedre!

Vi tager alle vores elementer retur, knuser dem og genanvender dem på ny i vores elementproduktion. 

I testforsøg har vi genanvendt de samme materialer op til fire gange – dog stadig med ny-produceret cement. Med vores løsning er vi derfor med til at holde flest mulige ressourcer i cirkulation.

Vi har fuld sporbarhed med vores elementer, og kan hermed sikre korrekt affaldshåndtering efter endt levetid.

Kontakt os endelig hvis du har spørgsmål vedr. produktion, priser, anvendelsesmuligheder eller andet: